Dette produkt indeholder en palle med ca. 1,8 rummeter tætpakket, håndstablet birkebrænde.
Birkebrænde betegnes af mange som luksusbrænde, da det giver en flot flamme og har en fantastisk duft ved afbrænding.
Derudover har birkebrænde en middel høj brændværdi, som man samtidigt får noget varme ud af det.
Birkebrænde er særlig velegnet til brændeovn,bål og åben pejs.
Brændet leveres i engangsbrændetån af træ, som også kan brændes, når indholdet er brændt. Brændetårnet, som er inkluderet i prisen, måler ca. 85x120x210 cm.
I efterårs- og vintermånederne kan brændet indeholde noget fugt/saft, så brændet bør slut-tørres inden det kan bruges.
Brænd kun tørt træ, da det giver den mest korrekte forbrænding.
Skal man bruge brændet med det samme, anbefaler vi at man køber noget ovntørret brænde, eller alternativt træbriketter.
Opbevaring:
Brændet lagres bedst under halvtag.
Opbevarer man brændet udendørs, anbefaler vi at man tildækker top-overfladen med en presenning, så det ikke regner direkte ned i pallen.Siderne må ikke tildækkes, da brændet kræver luft for at det tørrer.
Brænde der opbevares udendørs optager vand, fra luften, i efterårs- og vintermånederne, man bør derfor tage noget brænde med indendørs før brug, så vandindholdet bringes ned på de anbefalede 18 %.
Mængde af brænde ved tørring
Antallet af rummeter pr. tårn, er mængden af brænde der sættes til tørring. Brændetårnene fyldes helt og med 10-30cm top og sættes derefter til tørring.
I takt med at vandindholdet bliver mindre - fra helt op mod 70% vandindhold ved nyskovet træ - fylder brændet også mindre i tårnet.
Lufttørret brænde
Lufttørret brænde tørrer naturligt i vinden, under åben himmel. Des mere tørt træet er, jo mindre fylder det også i tårnet, da vandet ikke længere optager samme mængde plads. Derfor kan du opleve ved meget tørt lufttørret brænde, at der ser ud til at mangle lidt brænde i toppen, af tårnet - som om det ikke er fyldt helt op. Det betyder dog blot at træet er tørt.