Hvilken økse bør du vælge til brænde?

Spørger du ti folk om den bedste brændekløver, får du ti forskellige svar. En del af dem har den helt forkerte type til det, de faktisk bruger den til, og kæmper unødigt med arbejdet som konsekvens. At kløve brænde med en skovøkse er som at spise suppe med en gaffel: det virker, men det er tungt og frustrerende, og der er et bedre redskab til formålet.

Valget af den rigtige øks er ikke kompliceret, men det kræver at du forstår forskellen på de tre grundtyper. Og når du først ved hvad du leder efter, falder valget meget lettere på plads.

De tre grundtyper

Kløveøksen er det du har brug for, hvis du kløver ved jævnligt. Den har en bred, kileformet hoved der er designet til at splitte træfibrene lodret frem for at hugge sig ind i dem. Kileformen skubber træet fra hinanden med hvert slag, og det kræver markant mindre kraft end at hugge med en skovøkse.

En god kløveøkse vejer typisk 2,5-4 kg og har et langt skaft på 80-90 cm, der giver sving og kraft uden at du skal presse på. Længden er vigtig: for kort et skaft tvinger dig til at bøje dig, og du mister effekten af svinget.

Skovøksen er lavet til at fælde, kvappe og bearbejde grene og stammer, ikke til at kløve brænde. Den har et smallere, mere fremadrettet hoved der bider sig ind i træet. Kløver du med en skovøkse, sætter den sig fast i veddet i stedet for at splitte det, og du bruger dobbelt så meget energi for halvt resultatet.

Håndøksen er den lille, lette model, typisk 0,8-1,5 kg, til korte stykker, tynde brændknuder og optændingsbrænde. Den er ikke meningen som primær kløveøkse, men som supplement til kasser og postkasser med tyndt materiale er den praktisk.

Kunden der kæmper med kløvningen, har næsten altid enten en skovøkse eller en for let håndøkse. Et af vores udvalg af kløveøkser vil spare dig for en god del armbøjninger.

Skaftemateriale: træ eller glasfiber?

Det er det mest diskuterede spørgsmål blandt brændenørder, og der er faktisk gode argumenter på begge sider.

Træskaft er den klassiske løsning, og med god grund. Et godt asheskaft (ask) absorberer stød og vibrationer bedre end glasfiber, og de fleste erfarne brændekløvere foretrækker følelsen af et velbalanceret træskaft. Ulempen er, at træskafter slides og kan knække, og de kræver lidt vedligehold, gerne en gang om året med hørfrøolie for at holde dem elastiske og modstandsdygtige over for fugt.

Glasfiberskaft er næsten vedligeholdelsesfrit, bukker ikke og knækker praktisk talt aldrig. Til gengæld transmitterer det mere vibration til håndled og albue, og mange finder det ubehageligt at bruge i længere perioder. Til lejlighedskløvning er det et fint valg.

Hvad vejer den ideelle kløveøkse?

Det afhænger af, hvad du kløver. Her er en praktisk guide:

• Til bøg, birk og lettere løvtræ: 2,5-3 kg er rigeligt. En let øks er nemmere at svinge mange gange, og du udmatter dig ikke på en stak ordinært brænde.
• Til eg, elm og andet tungt ved: 3-4 kg giver mere kraft pr. slag og reducerer antallet af slag, du skal bruge på hvert stykke. Med det tunge, tætte eg er det en fordel.
• Til optændingsbrænde og tynde stykker: 1-1,5 kg håndøkse klarer det fint og er langt mere præcis til de korte, spinkle stykker.

Min tommelfingerregel: vær varsom med at vælge den tungeste model, fordi du tror det er hurtigst. En lettere øks som du kan svinge kontrolleret i 30 minutter, er mere effektiv end en tung der udmatter dig efter 10 slag.

Skærets vinkel og form

Kig på skærets form, inden du køber. En øks til kløvning skal have et bredt, afrundet skær med en tydeligt kileformet krop. Et skarpt, fremadrettet skær er skovøksens karakteristika.

Nogle kløveøkser har et let buet skær, der først bider ind i overfladen og derefter spreder kilen bredere ud. Det er en fordel på hårdt, tættvokset ved som eg, men gør knap så stor forskel på blødere træsorter.

Vedligehold: to ting du ikke må glemme

Hold skæret skarpt. En sløv øks er ikke bare langsommere, den er farligere, fordi den hopper af overfladen i stedet for at bide sig ind. Slib skæret med en fil eller en slibesten ved sæsonstart, og tjek det et par gange undervejs.

Smør skaftet. Et træskaft der ikke vedligeholdes, suger fugt, svulmer og kan løsne sig fra hovedet. En gang om året med hørfrøolie eller voks holder skaftet fast og elastisk. Sørg for at skaftet sidder solidt, inden du kløver. Et løst hoved er en reel risiko.

Konklusion og næste skridt

Det rigtige valg er næsten altid en kløveøkse i 2,5-4 kg med et askeskaft, skaleret til den træsort du primært kløver. Har du en skovøkse stående i skuret, er det ikke nødvendigvis det du mangler en ny øks. Det er bare den forkerte type til jobbet.

Du finder et udvalg af kløveøkser og skovværktøj hos os. Fyrer du meget og vil gøre kløvningen endnu nemmere, er en brændekløver et naturligt næste skridt for den der kløver større mængder regelmæssigt.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er forskellen på en kløveøkse og en skovøkse?

En kløveøkse har et bredt, kileformet hoved der er designet til at splitte træet lodret ved at skubbe fibrene fra hinanden. En skovøkse har et smalere, fremadrettet hoved der bider sig ind i træet. Bruger du en skovøkse til kløvning, sætter den sig fast i stedet for at splitte, og arbejdet bliver unødigt tungt.

Hvor tungt bør mit kløveøkse være?

Til ordinære løvtræsorter som bøg og birk er 2,5-3 kg passende. Til tungt ved som eg er 3-4 kg en fordel. Vælg ikke tungere end du kan svinge kontrolleret i en halv times tid, da præcision og rytme betyder mere end rå vægt.

Skal jeg vælge træ- eller glasfiberskaft?

Træskaft, gerne ask, giver bedre stødabsorbering og en behageligere følelse ved længere brug, men kræver lidt vedligehold. Glasfiberskaft er næsten vedligeholdelsesfrit, men transmitterer mere vibration. Til jævnlig brug foretrækker de fleste et velplejet træskaft.