Vandindhold - sådan tjekker du om dit brænde er tørt

8e7586c51b0556d62cfb9d61e3b93a92 - billede 9
Optænding og fyring

04.05.2022

05f436d0b8a57a5484b5f64bfed0cf30
Træets fugtighedsgrad påvirker, hvor effektivt det brænder, og hvor meget røg og sod afbrændingen giver. Derfor er det vigtigt at sikre sig at brændet er tilstrækkeligt tørt inden du tænder op i brændeovnen.

I denne artikel vil vi diskutere de forskellige måder at teste fugtindholdet på og give tips om, hvordan du kan bruge disse oplysninger, når du vælger og tørrer brænde.

Hvorfor er tørt brænde så vigtigt?

Når du bruger brændeovnen eller pejsen derhjemme, har det stor betydning hvilket vandindhold træet har. Jo mindre fugt der er i træet, jo bedre brænder det nemlig. Tørt brænde giver langt renere forbrænding, reducerer de sundhedsskadelige partikler der kan komme ud i stuen og op af skorstenen og giver mindre røg og sod.

Bliver glasset i din brændeovn hurtigt sort eller kommer der meget sort røg op af din skorsten, er det typisk et tegn på brænde der ikke er tørt nok. Røgen i skorstenen skal være hvid.

Læs også: Stor guide: Dette brænde er bedst til brændeovn (De 5 bedste)
Læs også: Brænde - her får du mest brændværdi for pengene

Bedre brændværdi med tørt brænde

Desuden får du med tørt brænde, en langt bedre brændværdi. Er fugtigheden i dit brænde for højt, vil det meste af energien blive brugt til at fordampe vandet i stedet for at opvarme dit hjem.

Hvordan tjekker du om du har vådt brænde?

Før du tager brændet fra brændestablen og indenfor, bør du sikre dig at fugtigheden er korrekt. Dit brænde er klar til at fyre med i pejsen eller brændeovnen, når fugtigheden er lavere end 18-20%. Dette er anbefalingen fra Miljøstyrelsen.

Der er 4 måder at kontrollere træets fugtighed på: Med en fugtighedsmåler, med sæbevand, gennem en hurtig slagtest, hvor du slår to stykker træ mod hinanden og ved simpelthen at kigge grundigt på træet.

1. Fugtighedsmåler

Undersøg om dit brænde er fugtigt med en fugtighedsmåler: Den mest præcise indikation på, om det brænde du fyrer med er tørt, er at bruge en fugtighedsmåler. Det giver dig præcise oplysninger om dit brænde. Du kan købe en sådan måler i langt de fleste byggemarkeder. En fugtmåler koster typisk mellem 100 og 200 kr.

En fugtmåler til træ er let at anvende. Men for at få et præcist resultat kræver det, at du er omhyggelig. Du bør:

  • Måle på flere forskellige brændestykker og flere steder på brændet
  • Flæk et stykke træ og mål fugtigheden på den friske (nyflækkede) flade

2. Sæbevand

En anden mulighed for at teste om dit brænde er tilstrækkeligt tørt, er at benytte almindeligt opvaskemiddel. Det er en enkelt og let måde at sikre korrekt tørret brænde. Sådan gør du:

  • Smør lidt opvaskemiddel på den ene ende af et brændestykke
  • Sæt munden på den anden ende af brændestykket og pust igennem træet

Er dit brænde tilstrækkeligt tørt, kommer der bobler ud af træet hvor opvaskemidlet er blevet påført.

Inde i træet er nogle vandkanaler, der transporterer vand rundt i træet. Når træet fældet og er blevet tilstrækkeligt tørt kan luften bevæge sig frit gennem kanalerne inde i stammen. Er der meget fugt i træet vil du ikke kunne puste igennem.

3. Slagtest

En anden - knap så videnskabelig - måde at teste om du har kløvet, tørt træ, er ved at slå to stykke brænde mod hinanden. Hvis brændet er tørt afgiver træet en hård og skarp lyd. Er det vådt vil du få en dump lyd. På den måde kan du få et indtryk af, om brændet - i hvertfald den yderste del - er tørt.

Husk dog på at slagtesten kun giver en indikation om, træets 1-3 cm overflade er tør, den vil ikke afsløre om et stykke brænde er tørt ind i kernen.

4. Visuel inspektion

Din intuition er også et godt redskab, når du skal vurdere niveauet af fugtighed i dit brænde. Herunder har du en tjekliste til tørt brænde. Brænde skal være tørt, rent, hårdt, have små revner i enderne og være uden mug og svamp.

Der er nogle visuelle guidelines, du kan bruge for at vurdere om dit brænde er tørt og klar til brændeovne:

Dit brænde skal være rent og fri for skimmel, svamp og andre fugtrelaterede problemer. Det skal også være hårdt, gerne have nogle få revner i enderne, have fremtrædende årringe og generelt være fri for visuelle fejl. Duften af harpiks i brændet forsvinder og barken løsner sig desuden desuden mere og mere i takt med at træet tørrer

Opfylder træet ovenstående kriterier, er det et tegn på, at dit træet er tørt nok til at fyre med i din brændeovn eller pejs.

En tommelfingerregel siger, at dit brænde er vådt, hvis det syder, når du tænder op. Det er nemlig vandet i træet, der koger.

Vandindhold i brænde

Hvad end du fyrer med så forskellige træsorter som løvtræ (f.eks. bøg) eller nåletræ (som fyr, gran eller rødgran) er vandindholdet ofte over 50%, hvis brændet er for grønt eller nyligt fældet. Derfor kan du ikke fyre med træ direkte fra skoven.

Læs mere: Ekspertens råd: Dette brænde er bedst til pizzaovn
Læs mere: Stor guide: Det bedste brænde til vildmarksbad (5 forskellige)

God økonomi i tørt brænde

Det er en økonomisk og miljømæssig fordel at have så tørt træ som muligt, inden det brændes, da fugt kan dræne meget af den varme, der ellers ville blive brugt til at skabe varme. Det betyder, at værdifuldt varme går til spilde. Derfor er der tit god økonomi i at betale lidt mere for ovntørret træ, eller at opbevare brændet i noget tid, inden det anvendes i brændeovnen.

Vandindhold i ovntørret brænde

Køber du brænde der er tørret i en ovn - såkaldt ovntørret brænde, er vandindholdet ca. 18% og dermed korrekt til optænding og fyring derhjemme.

Ovntørret brænde bliver fra producenten tørret i en stor ovn i flere timer, indtil brændet har et lavt fugtighedsniveau. Dermed er det tørre brænde klar til brug med det samme, og giver optimal forbrænding i din brændeovn.

Dog bør du være opmærksom på, at selv om dit brænde er ovntørret, kan det godt have suget en smule overfladefugt til sig mens det har stået ude. Derfor er det en god ide at tage træet ind i brændekurven i stuen 1-2 dage før det skal bruges.

Se udvalg af ovntørret brænde

Vandindhold i lufttørret brænde

Lufttørret brænde er træ, der ofte lige er blevet skovet, og har brug for at ligge og lufttørre i noget tid, inden fugten har forladt træet. Køber du lufttørret træ, skal du derfor lade det stå et vel-ventileret og tørt sted, som et overdækket brændeskur, i noget tid inden det kan bruges.

Tørretiden på lufttørret brænde kan variere fra ca. 3 måneder op til ca. 8 måneder, afhængigt af forholdene.

Se udvalg af lufttørret brænde

Bestseller
Ovntørret Bøg i brændetårn - 1,8 m3
Tætstablet brændetårn med 1,8 m3 ovntørret bøgetræ i premium kvalitet. Bestseller brænde der er velegnet til alle slags pejse og brændeovne. Tætpakket og håndstablet så du får mest muligt brænde på pallen!Ovntørret bøgetræBøg er en tung træsort med højere brændværdi end både ask og eg. På trods af den højere brændværdi er bøg stadigvæk forholdvist let at antænde. Bøgebrænde er perfekt til at give dig en stabil og langvarig varme gennem hele vinteren.  Vores ovntørrede bøg er nøje udvalgt og tørret ned til et ensartet fugtighedsniveau på ca. 18%. Det sikrer dig en optimal forbrænding i pejs og brændeovn. Bøgetræets naturlige hårdhed sikrer dig en lang og stabil glødetid, og gør det til en favorit blandt vores kunder.Opbevaring og brugBrændet kan efter tørring optage fugt fra luften, men der er her tale om kondens eller fugt i overfladen af træet, som meget hurtigt fordamper igen. Det er derfor altid en god idé at tage brænde indendørs til et par dages forbrug af gangen, på den måde får man let eventuel overfladefugt ud af træet inden det skal brændes.Mængde og størrelseEt palletårn består af cirka 1,7-1,8 rummeter brænde, som svarer til cirka tre skovrummeter (løst læsset brænde). Brændestykkerne har en diameter på ca. 8-15 cm og stykkerne er kløvet og savet ca. 25-27 cm lange, så de passer til langt de fleste brændeovne. Brændet leveres i et engangs-brændetårn. Træet fra selve tårnet kan også brændes og er inkluderet i prisen.ProduktdataFugtighed: 10-20% - klar til brugLængde: ca. 25 cmMassefylde: 580 kg/m3Rumfang: 1,7 m3 - 1,8 m3Læs også: Hvilket brænde skal jeg vælge?
3.195,00 kr. 3.495,00 kr.
Ovntørret Avnbøg i brændetårn - 1,8 m3
Her får du knastørt avnbøg brænde i absolut topkvalitet! Kernetørt og klar til brug med det samme. Vil du opvarme dit hjem med førsteklasses tørt brænde, er der intet, der slår avnbøgens kvalitet og egenskaber.Ovntørret avnbøgAvnbøg - også kendt som jerntræ - har en meget høj brændværdi og tæt struktur som gør den til det ideelle valg, når du vil have hygge og varme i dit hjem. Avnbøg er den hårdeste træsort på brændemarkedet, og noget af det tungeste brænde der findes. Vægtfylden på avnbøg er væsentligt højere end eksempelvis ask, birk, eg og bøg. Nemlig ca. 640 kg/m3. Brændet giver timers god og jævn varme, med lange gløder og minimal røgudvikling.Brændet er omhyggeligt tørret, håndstablet og klar til brug. Bemærk at dette brænde er ægte ovntørret - ned til en fugtighed på ca. 15-18 % efter tørringen. Ikke blot træ der er stillet til lufttørring i nogle måneder og solgt som ovntørret!Opbevaring og brugAvnbøg kræver, at du har godt træk i din skorsten og vi anbefaler at du bruger optændingsbrænde, eller lettere træsorter til at tænde op med. Du bliver tilgengæld belønnet med en meget lang brandtid og langvarige, gode gløder. Du får simpelthen mere ud af hvert stykke brænde. Vær opmærksom på, at ovntørret brænde der har stået ude, godt kan have kondens/overfladefugt. Det anbefales derfor at du tager brænde ind nogle dage før det skal brugesEt miljøvenligt valgAvnbøg er en hurtigtvoksende og udbredt træsort, hvilket sikrer, at der er rigeligt med træ til rådighed til brænde uden at belaste miljøet. Vores brænde kommer fra bæredygtige, professionelle skovbrug. Samtidigt giver tørt træ en ren forbrænding samt mindre røg og sod. Det betyder, at du kan nyde varmen med god samvittighed. Mængde og størrelseIndholdet af et tårn avnbøg brænde på 1,7-1,8 m3, svarer til ca. 3 m3 løst læsset brænde. Diameter på brændestykkerne er ca. 8-15 cm og stykkerne er kløvet og savet ca. 25-27 cm lange. Perfekt til  brændeovn eller som pejsebrænde. Brændet leveres i et engangs-brændetårn. Træet fra selve tårnet kan også brændes og er inkluderet i prisen. ProduktdataFugtighed: 10-20% - klar til brugLængde: ca. 25 cmMassefylde: 640 kg/m3Rumfang: 1,7 m3 - 1,8 m3Læs også: Hvilket brænde skal jeg vælge?
3.295,00 kr. 3.595,00 kr.
Dansk lufttørret bøg i netpalle - 1,15 m3
Bemærk: Dette brænde skal sluttørre før det er klar til brug. Det tager typisk i 3-6 måneder og hurtigst om sommeren. Skal du bruge brændet med det samme, skal du vælge ovntørret brænde.Lufttørret brændeovnsbrænde fra Dansk Brænde, er bøgetræ i absolut højeste kvalitet. Brændet er skåret i 25 eller 33 cm længde og passer perfekt til brændeovne.Bøg er en hård træsort, med en højere brændværdi end eksempelvis ask og eg. Bøgetræ har en tynd bark, er meget velegnet til brændeovne og kan med fordel bruges til langtidsfyring da træet holder og varmer i lang tid. Da bøg er en hård træsort, anbefaler vi optænding med optændingsbrænde.Lufttørret brændeovnsbrænde er et godt og billigt alternativ til ovntørret. Ved levering skal lufttørret brænde stå velventileret og sluttørre inden det er klar til brug. Typisk i 3-6 måneder og hurtigst om sommeren.Fås i enten 25 eller 33 cm længderVælg blot oppe i fanen hvilken variant der ønskes.
2.595,00 kr. 2.695,00 kr.

Sådan bør du tørre brænde

Hvad enten du køber eller selv skover dit brænde fra en skov, bør det altid opbevares tørt og ventileret. Det kan eksempel være under et halvtag, i en garage, i et udhus eller en kælder. Naturlig tørring af brændet kan tage flere måneder før vandinholdet er nede på et acceptabelt niveau.

God ventilation er vigtigt når du skal have vandindhold i brænde ned, så pas på med eksempelvis at benytte en stram, tæt presenning. Brændet bør stå frit, og gerne lidt oppe fra jorden på en palle. Derved opnår du ventilation nedefra og op. På den måde tørrer brændet hurtigt.Lufttørret brænde skal købes i god tid

Køber du et brændetårn kan det dog ofte være en økonomisk god ide at vælge lufttørret brænde. Da du selv skal stå for tørringen af træet, skal det dog bestilles i god tid før du skal bruge det. Typisk bestiller man det lufttørre brænde om foråret og lader det stå og tørre sommeren over, før det er klar til brug til vinteren.

Ofte stillede spørgsmål:

Hvor fugtigt må brænde være?

Brænde til pejs eller brændeovn bør maksimalt indeholde 18-20% vand, når du skal fyre med det. Du kan teste fugtigheden med en slagtest, med en fugtighedsmåler eller ved at smøre sæbe på træets ene ende og puste i den anden.

Hvad er bedst lufttørret eller ovntørret brænde?

Ovntørret brænde er bedst hvis du skal benytte brændet med det samme. Har du mulighed for selv at lade brændet tørre, eksempelvis i et skur, er lufttørret brænde ofte billigere.

Hvor længe skal lufttørret brænde ligge?

3-8 måneder. Lufttørret bør ligge mellem 3-8 måneder, alt afhængig af vejrforholdene, for at blive tørt nok til brændeovnen. Træet bør tørre i et ventileret og tørt sted, som eksempelvis et brændeskur.

{"@context":"https://schema.org","@type":"FAQPage","mainEntity"... fugtigt må brænde være?","acceptedAnswer":{"@type":"Answer","text":"Brænde til pejs eller brændeovn bør maksimalt indeholde 18-20% vand, når du skal fyre med det. Du kan teste fugtigheden med en slagtest, med en fugtighedsmåler eller ved at smøre sæbe på træets ene ende og puste i den anden."}},{"@type":"Question","name":"Hvad er bedst lufttørret eller ovntørret brænde?","acceptedAnswer":{"@type":"Answer","text":"Ovntørret brænde er bedst hvis du skal benytte brændet med det samme. Har du mulighed for selv at lade brændet tørre, eksempelvis i et skur, er lufttørret brænde ofte billigere."}},{"@type":"Question","name":"Hvor længe skal lufttørret brænde ligge?","acceptedAnswer":{"@type":"Answer","text":"3-8 måneder. Lufttørret bør ligge mellem 3-8 måneder, alt afhængig af vejrforholdene, for at blive tørt nok til brændeovnen. Træet bør tørre i et ventileret og tørt sted, som eksempelvis et brændeskur."}}]}